Fravænning

I de første par måneder af livet er amning, søvn og kærlige kram alt, hvad dit barn har brug for. Men når dit barn er omkring seks måneder gammelt, er det klar til at udvide sin kulinariske horisont og begynde fravænningsprocessen.

Under fravænningen lærer dit barn at tygge og spise fast føde samt drikke af en tudkop.

Det betyder ikke, at du straks skal stoppe med at amme. Brystmælk giver stadig dit barn vigtige næringsstoffer, beskytter det mod at blive sygt og kan hjælpe det med at fordøje den første faste føde. Dit barn har brug for brystmælk (eller modermælkserstatning) som sin primære drik, indtil det er 12 måneder gammelt, og Verdenssundhedsorganisationen anbefaler, at mødre ammer endnu længere. Med andre ord skal du ikke føle dig presset til at holde op med at amme, bare fordi dit barn er i gang med blive fravænnet. Det er op til dig og dit barn at beslutte, hvornår amningen skal ophøre.

Tips til fravænning af baby

Der er ingen rigtig eller forkert måde at vænne et barn fra amning på, men disse tips kan måske hjælpe jer begge to med at vænne jer til de nye rutiner:

• Lad være med at gøre det for hurtigt – fravæn din baby gradvist for at forhindre ammeproblemer som brystspænding og brystbetændelse.
• Tilbered en portion babymad, og frys den i isterningbakker. På den måde har du altid hjemmelavet babymad klar, når du er på farten.
• Lad dit barn røre ved og holde fast i maden, og mist ikke modet, hvis det ikke spiser noget første gang, I prøver. Det kan tage lidt tid for barnet at vænne sig til de nye smage og konsistenser, så bliv ved med at tilbyde forskellig slags mad.
• Prøv at spise sammen som familie så ofte som muligt – barnet lærer ved at se, hvad resten af familien gør.
• Vær opmærksom på dit barns signaler, og tving det aldrig til at spise mere, end det ønsker.

Baby-led fravænning

En stadigt mere populær måde at fravænne babyer på er såkaldt baby-led weaning. Under baby-led weaning ammer moderen typisk i seks måneder og springer derefter direkte over til at tilbyde barnet fingermad uden at introducere skemad, som er den traditionelle metode til at indføre fast føde.

I stedet for mos får babyen “gribelige” stykker af den samme faste føde, som familien spiser, f.eks. frugt, grøntsager, kød, ost, kogte æg, brød, pasta og de fleste slags fisk. Barnet bestemmer selv, hvad og hvor meget det spiser og spiser i sit eget tempo, mens moderen tilbyder brystet, indtil barnet mister interessen for amning.

Mange forældre mener, at baby-led weaning er en sundere måde at fravænne barnet og introducere fast føde på, da det lærer barnet at regulere sit eget indtag af føde. Uanset hvordan du vælger at fravænne din baby, skal du altid prøve at tune dig ind på din babys behov – at følge din mavefornemmelse er vigtigt ved en vellykket fravænning.

Vores andre produkter

Når baby vågner, kan du prøve at putte noget tandgel på.

Multi-Mam BabyDent lindrer ubehag ved tandfrembrud og reducerer irritation. Sukkerfri.

Kærlighed og Multi-Mam Balm er alt, hvad du behøver.

Multi-Mam Balm beskytter mod tørre og revnede brystvorter og understøtter den naturlige helingsproces.

Ømme brystvorter under amning?

Multi-Mam Kompresser har en direkte beroligende effekt og understøtter den naturlige helingsproces.