Ammemad

Når du ammer, sørger du for en komplet kost til dit barn i de første seks måneder af barnets liv. Men lad os ikke glemme din egen kost. Barnet vil tage det, det har brug for, og for at få nok næring til dig selv er det vigtigt, at du spiser en sund og balanceret kost. Så hvad er den bedste mad, når du ammer?

Er der overhovedet noget, der hedder “ammemad”? Faktisk er sund ammemad meget lig en almindelig sund kost, og medmindre du er allergisk, er der ingen bestemte fødevarer, du bør undgå, når du ammer. Den mad du spiser, afgiver faktisk smag til din brystmælk, og dit barn vil måske endda nyde en vis variation.

Bedste mad, når du ammer

En nem måde at sikre, at du spiser den bedste mad, når du ammer, og får nok næringsstoffer, er at bruge tallerkenmodellen. Ifølge tallerkenmodellen skal halvdelen af tallerkenen fyldes med rå eller kogte grøntsager, og omkring en fjerdedel skal fyldes med kartofler, ris, pasta, bulgur eller lignende korn, helst fuldkorn. Den resterende fjerdedel er til protein. Kød, fisk, fjerkræ, æg eller vegetariske alternativer som linser, bønner og nødder er gode proteinkilder for ammende mødre. Du kan også supplere din tallerken med mejeriprodukter som mælk og yoghurt. Glem ikke at drikke masser af væske, mens du ammer – det er en god idé at drikke et glas vand, hver gang du ammer, og at supplere din kost med en drik, der er specielt udformet til ammende mødre.

Fødevarer, der skal undgås under amning

Der er ingen liste over fødevarer, du skal undgå, mens du ammer. Bemærker du, at dit barn bliver uroligt eller får luft i maven, efter du har spist en bestemt slags mad, kan det være en god idé at styre uden om den i et stykke tid og derefter prøve at genindføre den senere. Læger anbefaler også, at ammende mødre begrænser deres indtag af fed fisk til to portioner a 140 gram om ugen, da fisk ofte indeholder et lavt niveau af forurenende stoffer, der kan ophobes i kroppen over tid. Makrel, sardiner, ørred og laks er eksempler på fed fisk. Du bør også begrænse dit indtag af haj, sværdfisk og sejlfiks til et par portioner om året, da de kan have et højt indhold af kviksølv.

Alkohol og amning

Den sikreste løsning, når det drejer sig om alkohol og amning, er at undgå at blande de to. Når det er sagt, er det usandsynligt, at dit barn vil tage skade af en øl eller et glas vin en gang imellem. Det tager 2-3 timer for kroppen at komme af med alkoholen fra en øl eller et glas vin, så vent et par timer med at amme, hvis du får et glas.

Vægttab under amning

Vidste du, at kvinder, der udelukkende ammer i mindst tre måneder, taber sig mere end dem, der ikke ammer? Det skyldes, at du bruger mange kalorier til at made dit barn. Hvis du ikke taber dig, mens du ammer, eller hvis du taber dig for langsomt, kan du prøve at skære ned på sukkerholdige fødevarer og fødevarer med et højt indhold af mættet fedt, f.eks. sodavand, desserter, stegte fødevarer og fedtholdigt kød. Hvis du kan komme tilbage til din vægt før fødslen på et år, klarer du dig rigtig godt! ,

Vores andre produkter